Og det er uden kørekort... Sådan har jeg det lige nu, hvor der langt om længe bliver tilføjet billeder. Havde faktisk lidt droppet mit blogprojekt indtil søde Natascha fra
http://uthskibadutski.blogspot.com/ fik sig en blog, og så var jeg på igen:) For som hende og jeg er enig om, om folk læser det vi skriver eller ej, så er det sundt at "skrive dagbog". Hvilket jeg nok skal få uddybet senere. I denne her omgang vil jeg bare lige kommenter de billeder som jeg har tilføjet, for en del oprydning venter i køkkenet:( Ovenfor ses Esbens nye hjemmesyet kobukser, som han er super glad for:) mønsteret er fra Symagasinets julnummer. Har længe vil sy bukser til ham i bredriflet fløjl.
Mit første hækleprojekt. Tror det var på Boliglivs hjemmeside at jeg en dag faldt over sådan en stort rundt tæppe, hæklet i stofstrimler (skal nok lige henvise bedre til det senere). Fandt i et af mine gamle Kvinde Kreativ blade en opskrift på sådan et tæppe, men... Det er altså ikke blevet helt godt, det er noget med udtagningerne, som ikke er rigtig fordelt, så det er blevet noget kantet. Har ikke helt besluttet om jeg vil prøve igen. For hvis jeg gør det bliver det ikke i stofstrimler (det er hårdt arbejde) og så bliver prisen det samme som at købe et fra f.eks. Smallstuff. Men er super glad for at være kommet ind i hækleverden.
Billige tavler fra ikea med grafisk stof, sådan nogle tavler med stofbetræk har vi efterhånden flere af i huset:)
I samme stof ses her poser til alle de småting man står men i hænderne og ikke lige kan finde den rette plads til:) Mønsteret er fra Stof og Stil. Har en ide om at lave flere af disse i andre str. og stof f.eks. en til børnehjørnet og en til puslepladsen.
Jeg drømmer om den dag jeg stolt kan sige at det der har jeg strikket, indtil videre er det skønt at få sådan en fin gave fra drengenes oldemors kusine, så kan vi hvis heller ikke komme længere ud.
Lidt til mig selv... En model fra et at mine Kvinde Kreativ blade. Ikke den sidste bluse jeg syer efter denne model. Næste gang skal den dog forlænges. Og måske så den bliver til en kjole, kan nemlig ikke rigtig finde et mønster på en slå om kjole som jeg er rigtig vild med.
Måtte lige have et billed med af denne retro jakke som jeg syet til Esben for ca. et år siden. Modellen er fra Elsebeths Gynthers bog, "Børnetøj du selv kan sy 0-4 år". Lige nu bruger han en anorak som også er hjemmesyet, prøver lige at få et billed af den tilføjet.
Ja, så ruller vi.... Synes bare jeg er sådan lidt bagud, glæder mig til bare at kunne skrive om dagen i dag. Så den skal også lige have et par ord med på vejen... Fantastisk vejr, dejlige timer sammen med MG, lidt dum eftermiddag, ser frem til Krea-dag med Natascha. Note til mig selv: Lav aftensmad inden du henter Esben:)