tirsdag den 24. januar 2012

Happyface er vendt tilbage...


Efter en uge som pivdyr, fik Elias fredag nat igen feber. Dagen efter var han rask og pivdyret havde forladt vores skønne dreng, som nu har lige så let til smil og grin, som han har haft det meste af tiden:) Elias gode humør smitter af og med et lille spark i bagen her i weekenden har jeg forvandlet mig til babybongomor med ja-hat på:)


Man kan da heller ikke være energiforladt med den udsigt. Kan man? Kan i se de mange farver som glimter på vores træterrasse? Kan ikke vente til den bliver varmet op af morgensolen om få måneder og jeg kan træde ud på den inden dagen rigtig begynder og sidder der og nyde en kop morgente:)


Dagen igår skulle have stået på kreasysler med Natascha, men hun måtte aflyse grundet sygdom. Jeg burde have... Men da nu dagen skulle have stået på krea synes jeg det var fair at sy disse stofposer til puslepladsen, da jeg i lang tid har været træt af f.eks. vaskeservietter som flyder på bordet. Nu skal jeg bare lige have fundnet en løsning, så de kan blive hængt om på væggen. Jeg kunne sikkert have købt noget flottere stof. Men at være kreativ handler vel om at få noget godt ud af det, man lige har. Jeg overvejede også stof med mere spral på og som var mere barnligt, men synes ikke at det tog sig så flot ud i vores indgang hvor vi pusler. Det behøver jo heller ikke gå op i ugler og elefanter det hele. I stedet lavede jeg et par detaljer. En blå tittekant og en hæklet rosette:) Synes det er fedt at jeg nu er istand til at blande forskelligt håndarbejde:)


Når man nu står der i køen i Kvickly, så fordriver jeg tiden med at blive fristet af alle de flotte magasiner. Det er bestemt ikke bladet her Hendes Verden som først fanger mit blik, men igår var en undtagelse og for knap 30 kr. måtte jeg eje vejledning til denne strikket dragt, som jeg forudser at jeg kommer til at klemme en næsten voksen Elias ned i, fordi det bare ikke er sådan lige til for mig, det der strikkeri. Men tror ikke den er så svær, så måske overrasker jeg.

Ih hvor kunne jeg blive ved med at skrive... Har i mange af mine tidligere indlæg skrevet "men det skriver jeg mere om senere" og der er så meget jeg gerne vil kommenter, men vasketøjet kalder. Det vil være så meget sjovere hvis det var symaskinen eller strikkekurven:)

God Tirsdag.

1 kommentar:

  1. Elias-Lækkerbuks ;)
    Hvor er dine stofposer fine... Godt twist med den lille hæklede blomst:) Synes altså stoffet er fint, og lige præcis fordi puslepladsen er i gangen og ikke er noget decideret børnehjørne, passer det nok også bedre :) Glæder mig til at se, hvad du finder ud af mht ophængning af dem!

    SvarSlet